Ofte stillede spørgsmål

Herunder finder du ofte stillede spørgmål, som vi har samlet og kategoriseret.
Om letbanen
  • Hvorfor anlægger man en letbane i hovedstadsområdet?
    Svar

    Hovedstadens Letbane skal gøre det nemt, hurtigt og komfortabelt at rejse på tværs af hovedstadsområdet. Letbanen vil køre hvert femte minut i dagtimerne, og man kan skifte til S-tog på seks stationer. Den vil stoppe tæt på DTU, Herlev og Glostrup Hospitaler samt en lang række andre arbejdspladser, butikker, kultur- og idrætsaktiviteter.

    Et letbanetog kan dreje skarpere, bremse hurtigere og håndtere større hældninger end et almindeligt tog. Derfor egner den sig godt til at køre i bymæssige områder. Samtidig er det en støjsvag og miljøvenlig transportform. Toget kører på el og har plads til 200-230 passagerer. Det svarer til passagererne i cirka fire bybusser.

    Letbanen øger desuden tilgængeligheden til områderne langs Ring 3 og giver nye muligheder for byudvikling.

  • Er letbanen endelig besluttet?
    Svar

    Beslutningen om at anlægge Hovedstadens Letbane tages over en længere periode.

    Repræsentanter for de 13 ejere indgik i juni 2013 en principaftale, som lægger rammerne for anlæg og drift af letbanen.

    På den baggrund vedtog Folketinget – med opbakning fra alle Folketingets partier – i februar 2014 Lov om letbane på Ring 3. Loven er en projekterings- og selskabslov, der giver hjemmel til at stifte selskabet Ring 3 Letbane I/S, også kaldet Hovedstadens Letbane.

    Selskabet er nu i gang med at projektere letbanen og gennemføre forberedende arbejder, som skal danne baggrund for en anlægslov. Den blev vedtaget af Folketinget den 31. maj 2016.

    På nuværende tidspunkt kan en enkelt part alene ikke stoppe projektet. Et sådant ønske ville dog kunne fremsættes i bestyrelsen og løftes videre til interessentskabet, hvor der er krav om enighed mellem interessenterne.

  • Hvorfor en letbane - og ikke fx metro eller S-tog?
    Svar

    Parterne har vurderet, at en letbane vil være en god og prismæssigt fornuftig løsning i Ring 3-korridoren.

    En letbane kan køre både i sit eget spor, et såkaldt tracé, og blandet med den øvrige trafik, og det giver en række fordele i forhold til anlæg og drift af letbanen.

    Til sammenligning skal en metro etableres i en tunnel under jorden eller på en højbane, hvilket er en forholdsmæssigt dyr løsning i forhold til det forventede antal passagerer.

    Det samme gælder for S-tog. En S-bane forudsætter, at der etableres enten tunnel eller højbane ved alle kryds.

  • Hvilke tog kommer til at køre på letbanen?
    Svar

    Der er ikke valgt en leverandør af letbanetoget, men i forbindelse med udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget har man kigget på, hvilke løsninger der fungerer godt i udlandet. Det er besluttet så vidt muligt at stile efter standardløsninger, så letbanen får en stabil drift fra begyndelsen.

  • Hvor tit kommer letbanen til at køre?
    Svar

    Det forventes, at letbanen kommer til at køre hvert 5. minut i hver retning i hverdagenes dagtimer og hvert 10. minut om aftenen og i weekender.

  • Kan man have cykler med i letbanetoget?
    Svar

    I arbejdet med udredningen er det forudsat, at togene indrettes med flex-zoner, hvor der er plads til kørestole, barnvogne og eventuelt cykler, hvis det besluttes.

Linjeføring og stationer
  • Hvordan er linjeføringen og stationerne fastlagt?
    Svar

    Linjeføring og stationsplacering er drøftet og fastlagt i de enkelte kommunalbestyrelser i løbet af foråret 2012 under følgende fælles målsætninger:

    • Letbanen skal fremme den kollektive trafik på tværs af S-togslinjerne
    • Letbanen skal fremme byudviklingen
    • Letbanen skal anlægges inden for den fastlagte økonomiske ramme

    Derudover besluttede parterne en række supplerende principper om anvendelse af standardmateriel, størst mulig integration med trafikknudepunkter og en bane (tracé), der så vidt muligt reserveres til letbanen.

  • Hvor kommer letbanen til at holde?
    Svar

    Linjeføringen er fastlagt i et samarbejde mellem staten, Region Hovedstaden og de 11 kommuner, der står bag letbanen. Den planlagte strækning bliver ca. 28 km lang og får 28 stationer undervejs.

    Se et kort over letbanens rute og stationer

  • Hvad er status på linjeføringen ved DTU?
    Svar

    Det er besluttet at lade letbanen køre ind på DTU's campus, så der bliver stationer v/Akademivej Vest, v/Anker Engelunds Vej og vRævehøjvej. Ruten er et alternativ til den oprindelige linjeføring og koster ca. 100 mio. kr. ekstra. Det forventes at give 1.200-1.300 flere påstigere i døgnet end hovedlinjeføringen.

Organisation og økonomi
  • Hvad kommer letbanen til at koste?
    Svar

    Det vurderes, at det koster godt 4,4 mia. kr. (2013-priser) at anlægge Hovedstadens Letbane. Derudover kommer ca. 1,3 mia. kr. til togsæt og etablering af kontrol- og vedligeholdelsescenter.

    Anlægsudgifterne er fordelt således, at staten betaler 40 pct., Region Hovedstaden betaler 26 pct., og de 11 kommuner til sammen betaler 34 pct.

    Når letbanen går i drift, fordeles udgifterne, så regionen betaler 43 pct., og kommunerne betaler 57 pct. af omkostningerne.

    Fordelingsnøglen er fundet ud fra befolkningstal, antallet af stationer i hver kommune og den potentielle byvækst.

    Letbanen forventes at få 13-14 mio. passagerer om året.

  • Hvem står bag projektet?
    Svar

    Staten, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Vallensbæk Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Ishøj Kommune har indgået principaftalen om anlæg og drift af en letbane langs Ring 3.

    Der er oprettet et selskab, Hovedstadens Letbane I/S, som skal bygge og drive letbanen. Selskabet har fysisk sekretariat hos Metroselskabet I/S og deler medarbejdere og direktør, Henrik Plougmann Olsen.

    Når resultatet af udbuddet af de store anlægsarbejder er kendt, træffes endelig beslutning om etablering af letbanen, inden der indgås bindende kontrakter med entreprenører. Det vil formentlig ske i 2017.

  • Hvem skal eje letbanen, når den er færdig?
    Svar

    Det er selskabet Hovedstadens Letbane, som ejer letbanen, når den er færdig. Dog vil staten til den tid træde ud af interessentskabet, da staten har valgt ikke at indgå i driften af letbaner.  Det vil sige, at de 11 kommuner og Region Hovedstaden vil eje den.

  • Hvordan fungerer samarbejdet mellem de mange parter?
    Svar

    De 11 kommuner, Region Hovedstaden og staten ved Transport- og Bygningsministeriet er alle repræsenterede i Hovedstadens Letbane bestyrelse.

    Bestyrelsen mødes seks gange årligt. Derudover afholdes der fire kvartalsmøder, heraf ét interessentskabsmøde, med bred deltagelse af interessenter fra hele ejerkredsen.

    Kommunerne har nedsat et forum for borgmestrene, Borgmesterforum, hvor de drøfter og fastlægger kommunernes holdning til de aktuelle emner.

    Hovedstatens Letbane deler organisation med Metroselskabet I/S og har samme administrerende direktør, Henrik Plougmann Olsen.

  • Hvorfor bruge så mange penge på en letbane?
    Svar

    Kort sagt, fordi det virker: Letbanen er et af midlerne til at fremme mobiliteten i hovedstadsområdet. Det er vigtigt med en effektiv kollektiv trafik, der går på tværs af det, vi kalder S-togsfingrene. Samtidig er velfungerende offentlig transport en forudsætning for udviklingen i kommunerne langs letbanen.

  • Hvordan har man fundet frem til, hvad de forskellige parter skal betale?
    Svar

    Fordelingsnøglen er fundet ved forhandling mellem parterne, dvs. staten, regionen og de 11 kommuner.

    Fordelingsnøglen er forhandlet på baggrund af befolkningstallet, antallet af stationer i hver kommune og den potentielle byvækst.

Processen
  • Hvornår kan jeg køre en tur med letbanen?
    Svar

    Letbanen forventes at rulle ud på sin første tur i 2024.

  • Hvor langt er man kommet i processen?
    Svar

    Folketinget vedtog anlægsloven for Hovedstadens Letbane i maj 2016. 

    Anlægsloven bygger på den lov om projektering af en letbane langs Ring 3, som Folketinget vedtog i februar 2014. I juni samme år blev selskabet Ring 3 Letbane I/S stiftet, og i 2015 blev processen med en VVM-redegørelse færdig.

    Det næste skridt er udbudsprocessen, som finder sted i 2016-2017. Når entreprenørerne er fundet, kan ledningsomlægningerne og anlægsarbejdet gå i gang. Letbanen forventes at køre sin første tur i 2023/2024.

  • Hvornår inddrages borgerne?
    Svar

    Der har været to offentlige høringsrunder, hvor borgerne har haft mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag til projektet.

    Den forudgående høring fandt sted i 2014, og den anden høring var omkring VVM-redegørelsen i 2015. Der blev holdt en række borgermøder i forbindelse med VVM’en, og flere af ønskerne i processen blev imødekommet, herunder en ændret linjeføring i Ishøj og Lyngby-Taarbæk Kommune.

  • Hvornår begynder byggeriet?
    Svar

    Anlægsloven blev vedtaget i Folketinget i maj 2016. I juni blev de prækvalificerede entreprenører fundet, og de skal nu byde på opgaven med at bygge og drive letbanen. Det forventes, at der indgås kontrakter med entreprenører i sensommeren 2017. Herefter kan selve anlægsarbejdet gå i gang. Arbejdet med ledningsomlægninger forventes dog at gå i gang tidligere.

  • Er der stadig mulighed for at stoppe projektet helt?
    Svar

    En enkelt part alene kan ikke stoppe projektet, men man kan fremsætte et sådant forslag for bestyrelsen, som kan løfte det videre til interessentskabet. Her er der krav om enighed mellem interessenterne.

  • Hvilke gener kan man forvente?
    Svar

    Ligesom i alle andre anlægsarbejder vil der være gener ved at anlægge en letbane, og disse påvirkninger – herunder støjniveauet – er kortlagt og fremlagt i VVM-redegørelsen. Det samme er effekten af forskellige støjreducerende tiltag.

    Det er forudsat i projektet, at man anvender et moderne, lydsvagt tog, og generelt viser erfaringerne fra andre lande, at moderne letbanetog er langt mere støjsvage end gammeldags sporvogne og den øvrige trafik.

  • Skal letbanen indhegnes?
    Svar

    En afskærmning af letbanen vil mange steder blive nødvendig for at undgå unødig og farligt ophold på letbanesporet.

    Det er endnu ikke besluttet, hvor meget og på hvilke strækninger det bliver nødvendigt. Dette belyses nærmere i den kommende detaljering af projektet.

Miljø og ekspropriationer
  • Hvad er en VVM-redegørelse?
    Svar

    VVM står for ”vurdering af virkninger på miljøet”. VVM-redegørelsen undersøger en lang række emner, der forholder sig til letbanens påvirkning af de områder, den kører igennem. Redegørelsen forholder sig både til miljøpåvirkningerne under byggeriet af letbanen, og når letbanen går i drift.

    En VVM-redegørelse skal give tilstrækkelig viden til, at borgere og politikere kan vurdere projektets påvirkninger på mennesker, natur og miljø og sammenlignelige alternativer. VVM-undersøgelsen skal desuden sikre, at letbanen bliver bedst muligt tilpasset de omgivelser, den skal bygges i, så miljøet ikke påvirkes unødigt.

  • Hvem er ansvarlig for VVM-redegørelsen, og hvornår er den færdig?
    Svar

    Transport- og Bygningsministeriet er myndighed på VVM-redegørelsen. Redegørelsen for Hovedstadens Letbane var i offentlig høring i 2015.

    Efter høringsperioden blev der lavet et sammenfattende notat, som samlede de indsigelser og eventuelle ændringer, som høringen medførte.

  • Kommer der ekspropriationer?
    Svar

    Den 28 km lange letbanestrækning berører en lang række ejendomme og arealer, eksempelvis bygninger, haver, grønne områder og parkeringspladser. For at skabe den nødvendige plads til letbanen bliver nogle af disse ejendomme og arealer erhvervet via ekspropriationer. Der bliver kun eksproprieret det, der er nødvendigt for at anlægge letbanen.

  • Hvad indebærer ekspropriationer?
    Svar

    Ekspropriation indebærer, at en grundejer skal afgive hele eller dele af sin ejendom – midlertidigt i anlægsperioden eller permanent i driftsperioden – mod fuldstændig erstatning.
    Ekspropriation kan også indebære, at der bliver lagt begrænsninger på udnyttelsen af en ejendom. Dette modtager man som grundejer også fuldstændig erstatning for.

  • Hvad er tidsplanen for ekspropriationer?
    Svar

    Grundejere, som bliver berørt eaf byggeriet, vil blive kontaktet i god tid inden ekspropriationerne. Efter anlægslovens vedtagelse i maj 2016 kan de første møder med grundejere langs letbanen begynde. 

Anlæg og udbud
  • Vil kontrakten med entreprenøren indeholde en klausul om lærlingepladser?
    Svar

    Ja. Kontrakten forventes at indeholde sociale klausuler i forbindelse med anlægsarbejder, herunder også klausuler om lærlingepladser.

     

  • Hvordan vil man sikre danske løn- og arbejdsvilkår?
    Svar

    Krav på linje med lokale løn- og arbejdsvilkår vil være en del af kontrakten.

  • Vil det være udenlandske entreprenører, der skal stå for at anlægge letbanen?
    Svar

    Såvel udenlandske som danske entreprenører har mulighed for at byde på opgaven med at bygge og drive letbanen. Arbejdet er delt op i otte kontrakter, og der er udvalgt tre-fire bydere på hver kontrakt. Udbudsprocessen forventes afsluttet i sensommeren 2017.

Trafiksituationen
  • Hvor kan jeg se, om trafikken bliver påvirket?
    Svar

    Så snart der bliver påvirkninger af trafikken, vil der komme information her på hjemmesiden.

    Nu og her kan du holde dig opdateret på Vejdirektoratets hjemmeside

  • Hvad betyder letbanen for biltrafikken?
    Svar

    Som udgangspunkt forudsættes det, at antallet af kørespor til biltrafikken i videst muligt omfang opretholdes på det nuværende niveau.

    Enkelte steder på strækningen bliver det dog nødvendigt at indsnævre køresporene og dermed sætte hastigheden for bilerne ned.

    Det er uundgåeligt, at etableringen af letbanen reducerer fremkommeligheden for de øvrige trafikanter, og at dette nogle steder vil afstedkomme kødannelse og forsinkelser for bilisterne. Dette gælder især, fordi biltrafikken under alle omstændigheder forventes at stige i de kommende år, således at fremkommeligheden på Ring 3 allerede af den grund vil blive reduceret i forhold til dagens situation.

    Der arbejdes derfor videre med at finde en model, som mindsker generne for de øvrige trafikanter mest muligt og samtidig sikrer tilstrækkelig robusthed og dermed en pålidelig drift af letbanen.

    Under anlægget af letbanen vil der være gener for den øvrige trafik på Ring 3. Dette er uddybet i VVM-redegørelsen.

  • Hvorfor er det nødvendigt med en opgradering af den kollektive trafik i Ring 3?
    Svar

    Den tværgående trafik i hovedstadsområdet vokser hurtigere end trafikken ind og ud af byen. I perioden fra 1995 til 2005 er den tværgående trafik i Region Hovedstaden eksempelvis steget med 40 pct. Næsten en tredjedel af trafikken på Ring 3 er gennemgående trafik.

    Den kollektive trafik har en relativ lav markedsandel af den tværgående trafik sammenlignet med trafikken ind og ud af byen, og det er besværligt at rejse på tværs af S-togsnettet. Derfor giver det rigtig god mening at opgradere den kollektive trafik på tværs af byen, eksempelvis i form af letbanen på Ring 3.

  • Hvorfor ikke en busløsning?
    Svar

    En busløsning med eksempelvis særlige busbaner og prioritering kan meget af det samme som en letbane. En letbane vurderes dog at kunne tiltrække flere passagerer end en bus (herunder også tidligere bilister). Det skyldes bl.a., at en letbane opfattes som en mere komfortabel løsning. 

    Derudover kan en letbane have en højere driftsstabilitet end en busløsning, da busserne kan komme til at køre mere i blandet trafik. Letbanen har også en større kapacitet end en bus, idet ét letbanetog kan rumme det samme antal passagerer som tre-fire bybusser.

    Endelig åbner letbanen op for, at kommunerne kan udnytte pladserne omkring de kommende stationer på nye måder til at skabe byvækst. Det er en væsentlig årsag til, at kommunerne finder en letbane attraktiv sammenlignet med en busløsning.

  • Hvad betyder letbanen for cykeltrafikken?
    Svar

    Det skal være sikkert at færdes som cyklist side om side med letbanen. Samspillet mellem letbanen og cykeltrafikken belyses nærmere i VVM-redegørelsen og dispositionsforslaget.

  • Hvad sker der med bustrafikken, når letbanen åbner?
    Svar

    Busbetjeningen vil skulle tilpasses letbanen, så samspillet mellem bus, tog og letbane kommer til at fungere bedst muligt.

    De regionale buslinjer, der i dag kører fuldstændigt parallelt med letbanen, vil blive nedlagt.

    Det er ved at blive belyst, hvordan man kan optimere letbanens forbindelser til den øvrige kollektive transport, herunder busser.

  • Er der tænkt på sikkerheden?
    Svar

    Letbanen skal – som andre baneanlæg – sikkerhedsgodkendes efter nationale og internationale regler.

    Da letbanen er en ny transportform i Danmark, vil sikkerhed være et centralt tværgående tema i det videre arbejde.

Byudvikling
  • Hvor mange nye jobs forventes letbanen at skabe?
    Svar

    Det vurderes, at letbanen kan generere op mod 20.000 nye arbejdspladser og op mod 40.000 nye indbyggere frem til 2032.

    Hertil kommer direkte og afledte job i anlægsperioden svarende til ca. 7.000 årsværk samt 240 nye permanente job, når letbanen kører.

  • Hvordan skal letbanen skabe vækst i de enkelte kommuner?
    Svar

    Kommunerne får mulighed for at udnytte pladserne omkring de kommende stationer på en ny måde – med flere bygninger og en mere intensiv anvendelse af området, så der skabes et sammenhængende bymiljø.

    Derudover viser udenlandske erfaringer, at letbaner tiltrækker private investeringer, fordi mange virksomheder og borgere ønsker at lokalisere sig i nærheden af vedvarende og effektiv kollektiv transport.