Herlev Kommune

Herlev Kommune Letbanen i Herlev løber langs Herlev Ringvej, hvor der kommer fire stationer, herunder ved Herlev Hospital og Herlev Station, hvor man kan skifte til S-tog.

Linjeføringen i Herlev

  • Stationer i Herlev Kommune
  • v/Lyskær
  • Herlev Station
  • v/Herlev Hovedgade
  • v/Herlev Hospital

Linjeføring i Herlev Kommune

Vejtegninger

Vejtegninger Herlev

I linket til højre kan du se et kort over letbanen i Herlev Kommune. Vejtegningerne, også kaldet funktionsplaner, viser letbanens linjeføring og fremtidig udformning af vejanlægget langs letbanen, som er sendt i udbud. 

Planerne viser placeringen af letbanens spor og stationsplaceringer samt fortov, cykelstier, kørebaner, rabatarealer, broer, konstruktioner og lign. Mulige arbejdsarealer og arbejdspladser er ikke tegnet med, da de ikke ligger fast endnu.

Der kan desuden forekomme mindre ændringer, når de vindende entreprenører fastlægger de endelige detaljer i projektet.

Hvis du tror, at du bliver berørt af letbaneprojektet, kan du kontakte Hovedstadens Letbane på tlf. 7242 4500 eller info@dinletbane.dk 

Aktuelt fra Herlev

2015 / 2023-2024

Letbanen gør det lettere for patienter og personale at komme til og fra Herlev Hospital.

Borgmester Thomas Gyldal Petersen (A):

”I Herlev kommer letbanen til at forstærke den gode udvikling, vi oplever for tiden, hvor flere og flere borgere og virksomheder flytter til byen. Herlev ligger i forvejen godt placeret i hovedstadsområdet, med gode forbindelser til både S-togsnet, motorvej, cykelstier og buslinjer. Letbanen vil gøre det endnu lettere at komme til og fra arbejde, indkøb, uddannelse og fritidsaktiviteter.

De fire letbanestationer i Herlev vil forbedre vilkårene i vores erhvervskvarter, og Herlev Bymidte og BIG-shopping vil kunne tiltrække endnu flere kunder. For kommunens største arbejdsplads, Herlev Hospital, vil letbanen gøre det lettere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Samtidig vil det blive lettere for de mange tusinde ansatte, patienter og pårørende at komme til og fra hospitalet.”

Udviklingsplaner

Herlev Bymidte

Herlev Kommune vil gerne udvikle Herlev Bymidte og udnytte de nye muligheder, som letbanen giver for udvikling og fortætning. Herlev Posthus er flyttet til en ny placering, og området giver en unik mulighed for nybyggeri. Den centrale placering i Herlevs bymidte gør området oplagt til bebyggelse med centerfunktioner og boliger, der kan biddrage til fortætning og vitalisering af området. Byggeriet kommer til at ligge få skridt fra stationen v/Herlev Hovedgade.

Læs mere her.

 

Nyt Hospital Herlev

Nyt Hospital Herlev bliver et af Region Hovedstadens store områdehospitaler med planlægnings- og optageområde ’Midt’ for ca. 435.000 borgere og særlige lægefaglige specialer for ca. 750.000 borgere. Hospitalet udvides bl.a. med et nyt akuthus og et kvinde-barn-center, der bl.a. skal rumme en ny børneafdeling, fødegang og en barselsgang.

Læs mere her.

Herlev Kommunes hjemmeside

Vis os, hvad der sker langs letbanen

Tag et billede af livet langs letbanen og brug #langsletbanen.

Se flere billeder på Instagram

Spørg endelig!

Vi svarer gerne på dine spørgsmål, uanset hvad det drejer sig om.

Bliv hørt