De første undersøgelser er i gang

Prøveboringer Hovedstadens Letbane udfører en række geotekniske og miljøetekniske boringer langs den kommende letbanestrækning i sommeren/efteråret 2015.

Hovedstadens Letbane foretager i sommeren og efteråret 2015 en række prøveboringer, som skal give et billede af den undergrund, som den kommende letbane skal bygges på.

Borgere og trafikanter langs Ring 3 vil allerede nu kunne se, at forundersøgelserne til den nye letbane så småt er i gang. 

I løbet af sommeren og efteråret 2015 foretager Hovedstadens Letbane nemlig en række geotekniske og miljøtekniske prøveboringer, som skal give et billede af den undergrund, som letbanen skal anlægges på.

Boringerne er ikke en del af et anlægsarbejde, men skal bruges for blandt andet at beregne, hvordan undergrunden skal stabiliseres, så den kan bære letbanen. Samtidig vil boringerne vise, om jorden er forurenet, hvilket har betydning for planlægningen af det kommende anlægsarbejde.

Indsnævringer undervejs
Der er tale om i alt syv borerigge, som skal gennemføre cirka 500 geotekniske boringer langs hele letbanens linjeføring. Herefter skal der også foretages en række miljøtekniske boringer.

De indledende undersøgelser betyder, at bilister kan opleve kortvarige indsnævringer af vejen på Ring 3 frem til efteråret.

De berørte lodsejere er blevet orienteret direkte om undersøgelsernes omfang og forventede tidsplan.

Har du spørgsmål til arbejdet, kan du kontakte Hovedstadens Letbane på info@dinletbane.dk.

Spørg endelig!

Vi svarer gerne på dine spørgsmål, uanset hvad det drejer sig om.

Bliv hørt