Kom til leverandørdag i oktober

Hovedstadens Letbane inviterer til leverandørdag Hovedstadens Letbane inviterer til leverandørdag

Hovedstadens Letbane og Metroselskabet inviterer til leverandørdag den 19. oktober.

Invitation

Hovedstadens Letbane og Metroselskabet inviterer hermed potentielle hoved- og underentreprenører til 

Leverandørdag
Mandag d. 19. oktober kl. 13.30-19.00

Radisson Blu Scandinavia Hotel
Amager Boulevard 70
2300 København S, Danmark

Hovedstadens Letbane og Metroselskabet bygger mere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. De næste store projekter, der udbydes, er letbanen langs Ring 3, der strækker sig mellem Ishøj og Lyngby, og Sydhavnsmetroen, der er en afgrening til den kommende Cityring.

  • Letbanen langs Ring 3 vil være 28 km lang og have 28 stationer. Hyppige afgange med 5 minutters intervaller på hverdage gør letbanen til en attraktiv offentlig transportløsning, der ventes at transportere op mod 13-14 millioner passagerer årligt.
  • Sydhavnsmetrolinjen er en afgrening til Cityringen. Linjen vil bestå af fire underjordiske stationer på hhv. Fisketorvet, Frederiksholmsløbet, Slusen og Mozarts Plads og en højbane på Ny Ellebjerg. Den nye metrolinje i Sydhavnen ventes at transportere op mod 4-6 millioner passagerer årligt.

Det er Hovedstadens Letbane og Metroselskabets ambition, at alle projekterne udbydes på en måde, der er attraktiv for markedet. Derfor vil der på leverandørdagen være mulighed for at blive informeret om de to respektive projekter samt stille spørgsmål om disse, møde projektdirektørerne og indgå i en uformel dialog om projekterne.

For bindende registrering send jeres kontaktoplysninger inklusiv navn, titel og virksomhed til supplierinformationday@m.dk senest d. 7. oktober kl. 12.00.

Vi ser frem til at byde jer velkommen til leverandørdagen, der vil foregå på engelsk.

Læs hele dagsordenen her

 

Grundet den store interesse for leverandørdagen er arrangementet blevet rykket ud af huset til Radisson Blu Scandinavia Hotel på Amager Boulevard 70 (ved Islands Brygge metrostation). Vi glæder os til at byde jer velkommen.

 

Læs mere om Hovedstadens Letbane her: http://www.trm.dk/da/publikationer/2015/vvm-ring-3  

The invitation in English

Spørg endelig!

Vi svarer gerne på dine spørgsmål, uanset hvad det drejer sig om.

Bliv hørt