Status for Hovedstadens Letbane

Med en ejergodkendelse i slutningen af 2017 forventes det forberedende arbejde at kunne gå i gang i 2018.

Hovedstadens Letbane er på vej, og de endelige tilbud på at anlægge letbanen forventes at ligge klar mod slutningen af 2017.

Endelige bud fra entreprenører

Inden udgangen af året forventer Hovedstadens Letbane at kunne præsentere bestyrelsen og ejerkredsen for de endelige bud fra entreprenørerne. Ejerkredsen skal på den baggrund tage stilling til, om Hovedstadens Letbane må underskrive kontrakter.

I oktober 2016 blev opgaverne for Hovedstadens Letbane sendt i udbud til de prækvalificerede entreprenører. Her et år efter er processen ved at være i mål.

Hovedstadens Letbane har sendt i alt otte kontrakter i udbud, fem anlægskontrakter, en kontrakt på transportsystemet, en kontrakt på at bygge kontrol- og vedligeholdelsescentret og en driftskontrakt.

Med en ejergodkendelse i slutningen af 2017 forventes det forberedende arbejde at kunne gå i gang i 2018. Først skal området langs Ring 3 forberedes til anlægsarbejdet med ekspropriationer, nedrivninger og ledningsomlægninger. Herefter rykker letbane-entreprenørerne ind.

Letbanen forventes at få 13-14 mio. årlige passagerer og vil stå klar i 2023/24.

Spørg endelig!

Vi svarer gerne på dine spørgsmål, uanset hvad det drejer sig om.

Bliv hørt