Hvorfor en letbane?

Vallensbæk Nem, hurtig og grøn. Der er mange fordele ved en letbane. I Vallensbæk sikres et nemt skift til S-toget ved at lægge letbanestationen i siden af vejen.
Albertslund Letbanen skal være et alternativ til bilen for pendlere. Her ved Hersted Industripark, Albertslund.

Letbanens fordele

Med Hovedstadens Letbane bliver det nemt, hurtigt og komfortabelt at rejse på tværs af hovedstadsområdet. Letbanen vil køre hvert femte minut i dagtimerne uden køreplan, og man kan skifte til S-tog på seks stationer. Den vil stoppe tæt på DTU, Herlev og Glostrup Hospitaler samt en lang række andre arbejdspladser, butikker og fritidstilbud.

På størstedelen af strækningen kører letbanen i sit eget spor, et såkaldt tracé, afskærmet fra den øvrige trafik i siden eller midten af vejen. Enkelte steder kører den på grund af pladsforhold blandet med den øvrige trafik.

Letbanen er støjsvag og meget miljøvenlig. Toget kører på el og har plads til 200-230 passagerer. Det svarer til passagererne i cirka fire bybusser.

Letbanens mange fordele gør det til en eftertragtet transportform, både i Danmark og resten af Europa.

Rejsetider

Når letbanen begynder at køre i 2023/2024, bliver det nemt at rejse på tværs af S-togsnettet i hele hovedstadsområdet. Her er eksempler på fremtidige rejsetider: 

Lyngby Station – Buddinge Station: 5-10 minutter

Buddinge Station – Herlev Station: 10-15 minutter

Herlev Station – Glostrup Station: 10-15 minutter

Lyngby Station – Glostrup Station: 30-35 minutter

Hele strækningen vil tage cirka 58 minutter.

Læs om linje og stationer

Letbanen og byudvikling

Det vurderes, at letbanen kan generere op mod 20.000 nye arbejdspladser og op mod 40.000 nye indbyggere frem mod 2032.

Med Hovedstadens Letbane kommer der et nyt 28 kilometers udviklingsområde mellem Lyngby og Ishøj.

Letbanen øger tilgængeligheden til områderne og skaber grobund for at tiltrække private investeringer, fordi mange virksomheder og borgere ønsker at lokalisere sig i nærheden af vedvarende og effektiv kollektiv transport.

Det vurderes, at letbanen kan generere op mod 20.000 nye arbejdspladser og op mod 40.000 nye indbyggere frem mod 2032. Hertil kommer direkte og afledte job i anlægsperioden svarende til ca. 7.000 årsværk samt 240 nye permanente job, når letbanen kører.

Kommunerne langs letbanen og Region Hovedstaden er gået sammen om en politisk vision for området, Loop City, der kobler byudvikling og kollektiv transport. Her arbejder kommunerne og regionen sammen om at gentænke de kommunale grænser og måden, de hver især forvalter de fælles ressourcer og individuelle styrker på. For at realisere Loop Citys potentiale gennemføres der en række by- og erhvervsudviklingsprojekter i bysamfundene langs med letbanen. Projekterne skal være med til at skabe vækst og udvikling og til at øge letbanens passagertal.

Læs mere om Loop City

En investeringsanalyse, som konsulenthuset Incentive har udarbejdet for Loop City i efteråret 2016, viser, at der kan ventes private investeringer for mindst  20 milliarder kroner, svarende til 1,6 millioner kvadratmeter nybyggeri, i områderne langs letbanen.

Læs investeringsanalysen her

Letbaner i andre lande

Bergen: Bybanen i Bergen minder meget om den kommende letbane i hovedstadsområdet. Bybanen blev indviet i 2010, og rutenettet er ved at blive udvidet. Banen transporterer dagligt over 30.000 passagerer. Foto: Eivind Senneset.
Besançon: Byen i det østlige Frankrig indviede sin letbane i 2014. Den kører gennem den historiske bykerne.
Berlin: Tyskland er et af de få lande i Europa, som valgte at opgradere de gamle sporveje til letbaner i stedet for at nedlægge dem. I Berlin har man netop fået nye letbanetog.
I Valencia er letbanen en integreret del af byens samlede rutenet, på lige fod med metro og regionaltog.
Wien: Østrigs hovedstad har knap 177 kilometer letbane, hvilket gør det til det sjettestørste rutenet i verden.
Strasbourg: Byen i Alsace har en velfungerende letbane med seks linjer, som har været i drift siden 1994.
Paris: Letbanenettet i Paris udvides hele tiden. De kommende år åbner der eksempelvis flere ”ekspres-letbaner” på tværs af byen.
Edinburgh: Byens letbane rullede ud på sin første tur i 2014. Første etape går fra det centrale New Town til byens lufthavn, og letbanen kører både i sit eget spor og blandet med den øvrige trafik.
Helsinki: Letbanen i den finske hovedstad er en af de ældste i verden og er den primære transportform i indre by. Der er 13 linjer, og ca. 200.000 passagerer bruger dagligt letbanen.
Barcelona: Cataloniens hovedby har to letbanelinjer, som hænger sammen med byens øvrige offentlige transport samt en ”veteran-linje”, som betjenes af over 100 år gamle sporvogne.

Mens der endnu ikke kører letbaner i Danmark, møder man ofte letbaner andre steder i Europa.

Letbanen i Bergen, Norge, minder eksempelvis meget om Hovedstadens Letbane. Letbanen blev indviet i 2010, og rutenettet er nu ved at blive udvidet.

Læs mere om de kommende letbanetog i hovedstadsområdet

Letbaner i Danmark

Hovedstadens Letbane er én af tre nye letbaner, som er ved at blive anlagt i Danmark. Her kan du læse om de øvrige letbaner:

Danmarks første letbane bliver den i Aarhus, som åbner i 2017. Hernæst forventes Odense Letbane at åbne i 2020, mens Hovedstadens Letbane efter planen åbner i 2023/2024.

Læs mere om

Spørg endelig!

Vi svarer gerne på dine spørgsmål, uanset hvad det drejer sig om.

Bliv hørt