06.12.2022

Byggeriet af Hovedstadens Letbane har i en længere periode været alvorligt udfordret af den globale mangel på ressourcer, materialer og mandskab, hvilket er blevet yderligere forstærket af krigen i Ukraine.

Letbanen strækker sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj og går igennem otte kommuner med 29 stationer undervejs.

Anlægget af Hovedstadens Letbane udføres i en tid med generelle udfordringer i de globale forsynings- og leverancekæder som følge af bl.a. COVID-19 og krigen i Ukraine. Dette ses i form af mangel på kvalificeret arbejdskraft, samt stigende priser på råvarer, komponenter og jorddeponering. Disse store globale udfordringer har eskaleret projektets medfødte kompleksitet. Derfor vurderer Hovedstadens Letbane nu, at det ikke er sandsynligt, at byggeriet kan færdiggøres med det nuværende anlægsbudget. 

Projektet er så fremskredent, at størstedelen af anlægsarbejdet er gennemført, mens de mere transportrelaterede arbejder med skinner og tog er påbegyndt. Med dette faseskift er der nu et grundlag for at vurdere, hvordan bl.a. de tidligere forsinkelser af ledningsomlægninger og anlægsarbejder slår igennem i den sidste del af anlægsfasen.  

”Faseskiftet giver indsigt både bagudrettet og frem til åbningen af Letbanen og er derfor det rigtige tidspunkt at genevaluere projektets risikoprofil. Der er mange faktorer, som påvirker projektets risici, bl.a. de uventede globale faktorer med covid og krigen i Ukraine, der har gjort det ekstremt udfordrende for os at sikre fremdriften og økonomien på projektet. På baggrund af den ændrede risikoprofil vurderer vi derfor nu, at det ikke er sandsynligt, at Letbanen kan færdiggøres med det nuværende budget”, siger Erik Skotting, direktør i Hovedstadens Letbane.    

Først efter en nærmere gennemgang af økonomien vil det konkret kunne vurderes, hvor meget det samlede budget til at færdiggøre anlægget vil stige. Opskrivningen af niveauet for risici svarer til en forøgelse på 10-15 pct. af det samlede anlægsbudget. Denne eventuelle forøgelse af anlægsbudgettet vil skulle finansieres af Letbanens ejere.  

”Når vi kommer med denne risikovurdering nu, er det ikke, fordi pengene er brugt, men det er en early warning. Med en forhøjelse af budgetrammen har vi fortsat en forventning om, at Letbanen vil kunne åbne som planlagt. Men som med andre tilsvarende komplekse projekter er der selvfølgelig vedvarende usikkerhed”, forklarer Erik Skotting. 

Hovedstadens Letbane orienterer nu ejerkredsen om, at der som følge af den gennemgribende revurdering af projektets risikoprofil igangsættes en detaljeret gennemgang af projektets økonomi og budgetgrundlag. Denne gennemgang forventes at blive forelagt bestyrelsen i løbet af 2023. I mellemtiden arbejder selskabet målrettet i tæt samarbejde med projektets entreprenører og myndigheder på at håndtere de mange risici optimalt og at sikre den vigtige fremdrift på Letbanen, så den som planlagt kan åbne i 2025.  

Projektets komplicerede rammevilkår har været kendt fra starten, men er blevet forstærket af udfordringerne i de globale forsynings- og leverancekæder. Byggeriet af Letbanen blev således igangsat i 2018 med rammevilkår, der fra starten indeholdt stor kompleksitet – ikke mindst i relation til de mange interessenter, da projektet berører hele 9 vejmyndigheder, flere end 50 forskellige ledningsejere, adskillige jernbanekrydsninger og 8 kontrakter. Der måtte desuden forhandles en ny tidsplan allerede før anlægsstart pga. procesmæssige forsinkelser i forbindelse med ejergodkendelsen. Samtidig blev ledningsomlægningerne ikke som vanligt foretaget forud for kontraktindgåelse med entreprenørerne, hvilket har betydet, at lednings- og anlægsarbejder i vidt omfang har skullet foregå parallelt.  

”Når vi sammen med vores entreprenører kigger tilbage på opstarten og vores indledende prioriteringer, kan vi i dag se, at vi nok har undervurderet konsekvenserne af kompleksiteten i projektet. På papiret kan det måske se enkelt ud, men i realiteten må vi erkende, at vi ikke havde erfaring med at skulle anlægge letbane, samtidig med at der skulle flyttes bl.a. vand-, gas- og elledninger i et så massivt omfang. Antallet af ledningsejere, vejmyndigheder og entreprenører har gjort processerne mere komplekse end forventet, særligt med de globale udfordringer vi har stået med. Det har ikke været enkelt, og det er en læring, som vi vil gøre meget brug af i de afsluttende faser”, uddyber Erik Skotting. 

Fakta om Letbanen 

  • Letbanen strækker sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj og går igennem otte kommuner med 29 stationer undervejs.
  • Der bliver omstigning til S-tog på seks stationer: Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj. 
  • Letbanen kører hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen og i weekenden. 
  • 11 kommuner og Region Hovedstaden står bag Hovedstadens Letbane. Kommunerne er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup. 
  • Den største letbanestation bliver Glostrup med over 6.000 passagerer på et hverdagsdøgn. Herefter følger Lyngby, Herlev, Buddinge, Lyngby Centrum og Herlev Bymidte. 
  • Letbanen får en forventet tophastighed på 70 km/t. Gennemsnitshastigheden vil være på ca. 30 km/t, inkl. stop ved stationer.  
  • 13-14 mio. passagerer ventes at bruge letbanen årligt – og ca. 4.000 daglige personture forventes at flytte fra bilerne og over i letbanen, når den åbner. 
  • Hver passager forventes at rejse gennemsnitligt 5,5 km på en tur med letbanen. 
  • Der kan være ca. 260 mennesker i et letbanetog. Det svarer til cirka fire bybusser. 
  • Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter ligger i Glostrup, hvor der er etableret spor og værkstedshal til drift og vedligehold af 29 togsæt, arbejdskøretøjer samt faciliteter til ca. 250 medarbejdere. 

Fakta om Letbanens økonomi  

  • Letbanens økonomi er tilrettelagt som en samlet økonomi, der inkluderer både udgifter til anlægsomkostninger (anlæg af banen), driftsrelaterede anlægsomkostninger (f.eks. køb af tog, kørestrømsmaster osv.), reinvesteringer, driftsomkostninger og passagerindtægter.  
  • Anlægsbudgettet er på 8,2 mia. kr.  
  • Banens ejere betaler årligt et fast beløb til Hovedstadens Letbane med henblik på, at selskabets samlede gæld for betaling af anlægget skal være tilbagebetalt i 2059. 
  • Driftsøkonomien indgår som en del af det samlede langtidsbudget, som kan findes i selskabets årsrapporter på hjemmesiden.
  • Forud for idriftsættelse udarbejdes en opdateret passagerprognose og et opdateret driftsbudget.