Arkæologer har gjort overraskende fund i Glostrup

28.08.2019

1 / 2

Før byggeriet af Hovedstadens Letbane gik i gang, undersøgte arkæologer jorden under det kommende kontrolcenter i Glostrup og fandt overraskende spor efter bl.a. et jernalderhus og en barnegrav.

I 2025 vil 29 letbanetog suse rundt på skinnerne og køre til reparation eller vask i det nye kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup.

Men siden slutningen af bronzealderen har der boet mennesker spredt på gårde i området, og de har efterladt sig spor i form af lerkar, glasskår og grøfter. Fra jernalderen har de desuden efterladt sig en barnegrav, hvor der sammen med tandsættet fra et barn på 5-9 år blev fundet to lerkar, resterne af en bronzenål samt 33 perler af glas og rav i forskellige farver.

Perlerne tyder på, at det var en pige, og graven er placeret tæt på huset og ikke i fælles gravpladser, som det ellers var normalt dengang.

”Det skyldes måske, at familien af følelsesmæssige årsager gerne ville begrave pigen tæt på. Det vil de nærmere undersøgelser vise,” fortæller Jonas Sigurdsson, museumsinspektør på Kroppedal Museum, som har stået bag udgravningerne.

Han fortæller, at museets udgravninger på letbanegrunden bød på flere overraskelser.

”Vi fandt masser af arkæologiske spor, og det var overraskende. Glostrup blev i lighed med andre steder i hovedstadsområdet udbygget i en tid, hvor arkæologiske undersøgelser ikke blev lavet i samme omfang som i dag, så vi ved kun lidt om områdernes fortid. Nu ved vi, at der har boet mennesker lang tid tilbage,” siger Jonas Sigurdsson.

Gårde bygget flere gange
Ud over to grave resulterede undersøgelsen i fund af 19 forskellige huskonstruktioner fra slutningen af bronzealderen til germansk jernalder (700 f.Kr. til 600 e.Kr.). Der har ikke været tale om en egentlig landsby, men mere om enkeltliggende gårde, der gentagne gange er blevet bygget inden for det samme område. De seneste år har arealet været dækket af en ’lille skov’, som altså blev ryddet sidste år for at gøre plads til byggeriet af Hovedstadens Letbane. 

Det glæder borgmester John Engelhardt (V), at nutidens letbanebyggeri har medført ny viden om datidens Glostrup.

”Vi bor i et område med masser af liv og aktivitet – og sådan har det åbenbart været i mange år. Det er vigtigt at vide noget om det sted, man bor, og det glæder mig, at arkæologierne har kunnet bruge letbanebyggeriet til at blive klogere på Glostrups fortid. Nu glæder jeg mig til at se, hvad de uddybende undersøgelser viser,” siger John Engelhardt.

De forskellige genstande, huse og grave skal nu undersøges nærmere og give arkæologerne endnu mere viden om livet i Glostrup gennem tiden.