Hovedstadens Letbane går forrest i kampen mod social dumping

05.04.2019

Løn- og arbejdsforhold skal være i orden for de hundredevis af arbejdere, der skal bygge Hovedstadens Letbane. Derfor er der i kontrakterne indskrevet en række skærpede krav og sanktionsmuligheder, der giver entreprenørerne ekstra god grund til at leve op til overenskomsterne.

Byggeriet af Danmarks tredje letbane kommer til at kræve en masse flittige hænder, inden den står færdig i 2025. Det 28 kilometer lange anlægsprojekt forventes at skabe en direkte efterspørgsel efter arbejdskraft på cirka 2.300 årsværk, og Hovedstadens Letbane vil sikre, at der er ordentlig løn- og arbejdsvilkår for de mange, der skal være med til at udføre projektet.

Derfor er der indskrevet en række klausuler i entreprenørernes kontrakter i form af skærpede krav og sanktionsmuligheder, som er blandt de mest vidtrækkende i byggebranchen. Derudover er der arbejdet med at gøre klausulerne meget gennemskuelige for entreprenørerne, så alle ved, hvad der bliver forventet af en samarbejdspartner på letbanebyggeriet.

Effektivt værn mod social dumping
Klausulerne betyder blandt andet, at entreprenørerne er forpligtet til at følge danske overenskomster, og at der sker forsvarlig indkvartering af medarbejdere.

”For os i ejerkredsen er det afgørende, at der er de rigtige løn- og arbejdsvilkår for de medarbejdere, som skal bygge letbanen. En af måderne, vi kan sikre det på, er at opstille klare konsekvenser, så det ikke kan betale sig for entreprenørerne eller eventuelle underentreprenører at omgå overenskomsterne,” siger Thomas Gyldal Petersen (A), borgmester i Herlev Kommune, som er én af 12 ejere af Hovedstadens Letbane. 
Borgmesteren er derfor tilfreds med, at en entreprenør, der ikke vil samarbejde, og som ikke respekterer den danske arbejdsmarkedsmodel, kan få bøder og i sidste ende blive fjernet fra projektet.

Erfaringer har ført til stramninger
Historisk set har der ved andre lignende store anlægsprojekter også været klare kontraktkrav om at overholde danske løn- og arbejdsvilkår. Erfaringer har dog vist, at der har været behov for yderligere klarhed om kravene og samtidig også mærkbare konsekvenser, når aftaler ikke overholdes.

I kontrakterne fra Hovedstadens Letbane er der derfor indskrevet en mulighed for at tilbageholde større beløb, hvis der er mistanke om, at noget ikke er, som det bør være. Dertil kommer den særlige tilføjelse, at alle arbejdere på projektet skal registrere deres tid, så det er muligt at tjekke, at de rent faktisk kun arbejder de timer, de får løn for.

De særlige klausuler i kontrakterne er blevet udarbejdet i et samarbejde med Metroselskabet, arbejdsmarkedets parter og et ekspertpanel af arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøforskere.

”Det er i sig selv ikke bemærkelsesværdigt, at en bygherre stiller krav om danske løn- og arbejdsvilkår, når der laves store anlægsprojekter som for eksempel en letbane. Men i kontrakterne har Hovedstadens Letbane sat en fed streg under, at byggeriet skal foregå under ordnede forhold og med respekt for den danske model. Og at det ikke er til diskussion,” siger Thomas Overgaard, formand for 3F Vestegnen, der organiserer de fleste lønmodtagere på letbaneprojektet.

Han påpeger desuden, at det bør være en fordel, at der er tale om danske entreprenører, der har stor erfaring med at arbejde inden for danske forhold og overenskomster.

Skal være en attraktiv arbejdsplads
Det er ikke nødvendigvis en let opgave at skaffe folk til store anlægsprojekter i opsvingstider som nu. Ifølge borgmester Thomas Gyldal Petersen er der derfor ekstra god grund til at stille skrappe krav til entreprenørerne.

”Letbaneprojektet kommer ikke kun til at skabe efterspørgsel på arbejdskraft i Herlev Kommune, men i hele hovedstadsområdet. I en tid som nu, hvor der er fuldt drøn på byggeriet i Danmark, er det ekstra vigtigt, at det er et attraktivt projekt at arbejde på, så vi kan få kvalificeret arbejdskraft til at bygge vores letbane,” siger borgmesteren.