26.11.2021

I foråret fik vi lejlighed til at hilse på en masse Lyngby-borgere over en god kop kaffe og en snak om den kommende letbane i centrum af Lyngby. På torsdag håber vi at møde endnu flere af jer, når vi igen byder på en god kop kaffe – denne gang ved Christianskirken nær krydset mellem Buddingevej og Christian X’s Alle.

Mød os ved Christianskirken
Hvor kommer letbanen til at køre i Lyngby? Hvordan kan man krydse letbaneskinnerne på tværs? Hvornår kan man tage den første tur med letbanen?

Spørgsmålene var mange, da vi fire gange hen over foråret inviterede på en kop kaffe i solskinnet i centrum af Lyngby. Nu er foråret blevet til efterår, og på torsdag inviterer vi på en kop kaffe i det sydlige Lyngby, hvor letbanen kommer til at køre på Buddingevej, når den ruller ud på sin første tur i 2025. Her kan du høre nærmere om letbanens rute, og hvad den kommer til at betyde for området og for Lyngby i det hele taget.

Vi byder på kaffe igen på torsdag den 2. december kl. 15.30-18.00
På torsdag den 2. december står vi igen klar med en god kop kaffe ved Christianskirken nær krydset mellem Buddingevej og Christian X’s Alle. Vi glæder os til at se jer på torsdag mellem 15.30 og 18.00.

Følg byggeriet her på hjemmesiden
Husk at du altid kan følge byggeriet og se, hvor vi arbejder i hvilke perioder, på dinletbane.dk/lyngby. Hvis du har spørgsmål til letbanebyggeriet, er du altid velkommen til at kontakte os.