Letbanebyggeriet når stor milepæl i Herlev

19.01.2021

I januar måned nåede byggeriet af Hovedstadens Letbane en helt ny milepæl, da CG Jensen kunne løfte to nye stibroer i Herlev på plads.

Broen, der blev løftet på plads, er 45 meter lang og 6 meter bred og har en kampvægt på lige under 80 tons.

I januar kunne Hovedstadens Letbanes entreprenør CG Jensen fejre en af de mere spændende milepæle i anlægsfasen: monteringen af to nye stibroer over S-togsbanen ved Herlev Station.

Broerne, der fremover skal bruges af cyklister og gående, blev monteret i hver side af den eksisterende bro over jernbanesporene på Herlev Ringvej.
Begge broer er 45 meter lange og 6 meter brede og har en kampvægt på lige under 80 tons.

Samarbejde og præcision
Broløftene, der fandt sted henholdsvis den 16. og 30. januar, blev udført som et såkaldt samløft med to store 450 tonstunge mobilkraner i hver ende. I filmene nedenfor kan du se,
hvordan det så ud, da broerne blev løftet på plads - noget, der både krævede et stærkt samarbejde, tålmodighed og ikke mindst præcision.

CG Jensen forventer, at begge broer kan blive taget i brug af gående og cyklister senere på året, når de sidste ting er monteret færdige.

Sådan så det ud, da første bro blev løftet på plads:

Sådan så det ud, da anden bro blev løftet på plads: