Sådan går det med Danmarks første letbane

07.01.2021

I tre år har man kunne køre med letbane i Aarhus og omegn. Læs, hvordan det går med Danmarks første letbane i interviewet med direktøren for Aarhus Letbane, Michael Borre.

"Der kommer flere og flere passagerer til, i takt med at letbanen i Aarhus bliver mere kendt, og driftsstabiliteten øges", fortæller Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane.

Den 21. december 2017 åbnede den første letbane i Danmark. Selvom letbanen i Aarhus ikke har mere end tre år på bagen, har den alligevel fået en del omtale. I interviewet med Aarhus Letbanes direktør, Michael Borre, kan du læse mere om, hvordan det egentlig går med den omdiskuterede letbane.

Vil folk gerne køre med letbanen?

Ja, det vil de gerne. Der er faktisk sket en stigning i antallet af passagerer. I 2019 var det samlede passagerantal 4,45 millioner, hvor især sidste del af året gav et ryk i den rigtige retning. Tydeligst er det på L1-linjen mod Grenaa, hvor der rejste 4.600 passagerer på en almindelig hverdag i sidste kvartal af 2019 – til forskel fra 3.700 i tredje kvartal. Der kommer altså flere og flere passagerer til, i takt med at letbanen i Aarhus bliver mere kendt, og driftsstabiliteten forøges. Det er dog stadig et stykke fra prognoserne – og Covid-19 sætter også her sine spor – som var baseret på nogle forudsætninger, der endnu ikke er til stede, fx byudvikling i Lisbjerg, Nye og Skejby, som endnu ikke er gået i gang.

Kører togene med de lovede intervaller og til tiden?

Ja, i høj grad. Den seneste opgørelse fra november i år viser, at letbanen kører med en pålidelighed på 98,7%. Pålidelighed betyder, at de afgange, der bliver planlagt, også bliver gennemført i det virkelige liv. På rettidigheden – andelen af afgange, der gennemføres til tiden – scorer vi 96,2%. Begge tal er steget siden samme opgørelse sidste år. Du kan altså være rimelig sikker på, at det tog, du regner med at skulle med, også ankommer.

Er letbanen skyld i en masse ulykker?

Nej, det er den ikke. Når en ny transportform introduceres, tager det lidt tid, før den er en kendt og integreret del af bybilledet, og derfor er der også øget risiko for ulykker. Det har også kunne mærkes i Aarhus. Ifølge Østjyllands Politi er det de øvrige trafikanter, der har kørt overfor rødt lys, krydset letbanesporene uden at orientere sig eller overtrådt vigepligten. Letbanen forsøger naturligvis at undgå uheld ved, at letbaneførerne kører efter forholdene og med opmærksomhed på den øvrige trafik. Samtidig er togene bygget med bl.a. kraftige lygter, bremser og horn for hurtigt at kunne advare og forebygge farlige situationer. Letbaneføreren kan fx gøre brug af en meget høj lydeffekt, den såkaldte tyfon-lyd, for at undgå ulykker.

Hvad med den frost på køreledningerne, vi har læst om i medierne?

Det er rigtigt, at vi har haft udfordringer med is på køreledningerne på de ydre dele af vores strækninger på Grenaabanen og Odderbanen. Vi har dog fundet en løsning, nemlig at påføre glycerin, der forhindrer frosten i at sætte sig på ledningerne. Metoden virker som forventet, men det skal naturligvis planlægges på fornuftig vis. Inden den metode blev taget i brug, forsøgte vi den velkendte metode fra S-togsnettet med at køre tomme tog igennem om natten – vi kaldte det iskørsel. Det er bare desværre ikke effektivt nok på ensporede strækninger som Grenaabanen og Odderbanen, da der går for lang tid imellem, at der kører et tog igennem. Risikoen for is på køreledningerne er størst, når temperaturen er under 2 grader, og der samtidig er mere end 80 % luftfugtighed. Det er sjældent et problem i bynære områder, hvor det er varmere og luftfugtigheden er lavere.