Sådan støber vi fodgængertunnellen i Lyngby

06.11.2020

Når letbanen åbner i 2025 kan du let skifte fra S-tog til letbane på Lyngby Station gennem den fodgængertunnel, som vi er godt i gang med at bygge. Kom med ind på byggepladsen her og se, hvordan byggeriet af fodgængertunnelen skrider frem.

Ved Lyngby Station får letbanen stoppested på Jernbanepladsen i området ved nedgangen til cykelkælderen ved Trævarefabrikkernes Udsalg. For at du kan skifte let fra letbane til S-tog, bygger vi i øjeblikket en ny fodgængertunnel netop dér. Gennem fodgængertunnelen kan du gå op til perronerne – eller fortsætte hele vejen under sporene til Lehwaldsvej og Ulrikkenborg Plads.

Vi har tidligere støbt vægge både i tunnelen og ved trappen op til Lehwaldsvej. Her i videoen kan høre vores byggeleder, Hamdi Nassereddin, fortælle om arbejdet og være med, når vi fylder en 20 meter lang væg med 22.000 liter beton.

Følg byggeriet på dinletbane.dk/lyngby.

Se den kommende fodgængertunnel i Lyngby