27.06.2022

Fra den 4. til den 17. juli 2022 skal vi sætte kantsten og lægge asfalt på Søndre Ringvej og Park Allé i den sydøstlige side. Derfor lukker vi midlertidigt for trafik i nordgående retning (dvs. mod Glostrup) på Søndre Ringvej fra Vallensbækvej til Park Allé.

Under spærringen af de nordgående vejbaner vil der være omkørsel for biler via Midtager. Hvis du kommer kørende ad Søndre Ringvej i nordgående retning, skal du derfor dreje til venstre ad Vallensbækvej, derefter til højre ad Midtager og igen til højre ad Park Allé, hvorefter du kan fortsætte mod nord på Søndre Ringvej.
 
Følg skiltningen i området, så du kommer godt og sikkert rundt, og overhold venligst afspærringerne, så vi passer på byggearbejderne og på dig, mens vi bygger.

Når asfalten er lagt og kantstenene sat, åbner vi de nordgående vejbaner igen og begynder anlægsarbejdet på modsatte side af Søndre Ringvej langs de sydgående vejbaner. Her skal vi lave afvanding og gøre klar til letbanens skinner og den kommende station Brøndbyvester. Vi informerer nærmere om dette arbejde senere på sommeren. 

Arbejdet fra den 4. til den 17. juli bliver som udgangspunkt udført i tidsrummet kl. 07.00 til 18.00 på hverdage og kl. 07.00 til 14.00 på lørdage.