Hovedvejen gennem krydset har været spærret som planlagt i præcis 12 uger. I de 12 uger har vi haft travlt med at udføre flere omfattende aktiviteter. Vi har blandt andet lagt betonelementerne til de kommende letbaneskinner, udjævnet niveauforskellene i krydset og lagt ny asfalt. Frem til udgangen af året vil der fortsat være arbejde omkring krydset, herunder på begge sider af Hovedvejen, og der vil derfor fortsat være indsnævrede vejbaner i både øst- og vestlig retning. Derudover er der også på Ringvejen fortsat et spor i hver retning gennem krydset.
I billedgalleriet herunder kan du se fotos fra de 12 ugers omfattende arbejde i krydset og fra mandag morgen, hvor trafikken på Hovedvejen igen gled gennem krydset.