Investorer glæder sig til letbanen

Virksomheder får glæde af letbanen De mange virksomheder langs Ring 3 får stor glæde af, at letbanen kommer. Det siger flere investorer og ejendomsmæglere til Berlingske Business.

Berlingske Business bragte 16. maj en nyhed om, at investorer og ejendomsmæglere ser frem til letbanen og de muligheder, den giver for borgere og erhvervsliv.

En af dem, som udtaler sig i artiklen, er direktør i Danica Ejendomme, André Scharf. Danica Ejendomme er bl.a. medejer af Lyngby Storcenter, som får en letbanestation lige ved døren.

”Generelt ser vi, at infrastruktur er ganske vigtigt for byens udvikling. Vi er glade for Lyngby i dag, men vi tror også, vi vil blive glade for Lyngby i morgen med en letbane. Det vil styrke dens position som handelsby, som arbejdsby og som vidensby,” siger André Scharf til Berlingske Business.

Letbanen gør områder attraktive

Også Stig Lintrup, adm. direktør i ejendomsmæglerfirmaet Lintrup & Nogart, mener, at letbanen allerede nu har sat turbo på udviklingen langs Ring 3.

”(…) erhvervsgrundene i området er også blevet mere værd, på grund af, at letbanen og stationen kommer. Der er stor efterspørgsel efter nybyggede kontorejendomme, også i periferien af København, men det står og falder med, at der er offentlige transportmidler, der fungerer,” siger Stig Lintrup til Berlingske Business.

Læs hele historien i Berlingske Business fra den 16. maj her (betalingsartikel):

https://www.business.dk/ejendomme/overskud-eller-ej-ejendomsbranchen-glaeder-sig-til-letbanen

Spørg endelig!

Vi svarer gerne på dine spørgsmål, uanset hvad det drejer sig om.

Bliv hørt