Letbanen får to stationer i Brøndby Kommune - Kirkebjerg og Brøndbyvester.

Letbanestationen Kirkebjerg bliver nabo til det kommende Kirkebjerg Bydelscenter. Ambitionen er at skabe et levende bydelscenter med publikumsorienterede aktiviteter i form af butikker, restauranter og cafeer i stueplan og serviceorienterede erhverv som kontor, fitness og lignende på øvrige etager.

Læs mere om udviklingsplanerne for Kirkebjerg-området her.

Omkring den nye letbanestation Kirkebjerg vil kommunen udvikle et helt nyt område med boliger, erhverv og fritidsaktiviteter.

Letbanen vil styrke Brøndby som en attraktiv kommune at bo og drive virksomhed i. Vi kan allerede nu mærke en øget interesse for vores erhvervsområder, der vil få et mærkbart løft grundet letbanen. Ikke mindst Kirkebjergkvarteret vil få gavn af letbanens to stop i Brøndby Kommune, men det vil også komme Ragnesminde-kvarteret vest for ringvejen til gode.

Borgmester Kent Max Magelund (A)