29.11.2021

Nu er de første skinner lagt på letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup.

Vores entreprenører, Siemens og Aarsleff Rail, er nu i gang med at lægge skinner på de lange depotspor langs letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup. Depotsporene vil i fremtiden blive brugt, når letbanens togsæt skal gøres klar til drift.

Sådan udlægger vi sporene
Når entreprenøren udlægger spor, samler svejseholdet først skinneemnerne til én ubrudt skinne fra deres stationære svejsestation. Spor for spor udlægges svellerne med den rette afstand, placering, højde osv., så de er klar til skinnerne. Herefter løftes skinnen op på svellen og fastgøres til svellen. Når alle skinner er samlet, ankommer en særlig spormaskine, som komprimerer skærverne under svellerne, og derefter fyldes et ekstra lag skærver på der, hvor der er behov. 

Se fotos af arbejdet med de første letbaneskinner herunder eller læs mere om letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter.

1 / 5