Ofte stillede spørgsmål

Herunder finder du ofte stillede spørgmål, som vi har samlet og kategoriseret.
Om letbanen
  • Hvorfor anlægger man en letbane i hovedstadsområdet?
    Svar

    Hovedstadens Letbane skal gøre det nemt, hurtigt og komfortabelt at rejse på tværs af hovedstadsområdet. Letbanen vil køre hvert femte minut i dagtimerne, og man kan skifte til S-tog på seks stationer. Den vil stoppe tæt på DTU, Herlev og Glostrup Hospitaler samt en lang række andre arbejdspladser, butikker, kultur- og idrætsaktiviteter.

    Et letbanetog kan dreje skarpere, bremse hurtigere og håndtere større hældninger end et almindeligt tog. Derfor egner den sig godt til at køre i bymæssige områder. Samtidig er det en støjsvag og miljøvenlig transportform. Toget kører på el og har plads til 200-230 passagerer. Det svarer til passagererne i cirka fire bybusser.

    Letbanen øger desuden tilgængeligheden til områderne langs Ring 3 og giver nye muligheder for byudvikling.

  • Er letbanen endelig besluttet?
    Svar

    Ja. Den 12. marts 2018 kom ejergodkendelsen fra staten, Region Hovedstaden og de 11 omegnskommuner endeligt på plads. Nu er der grønt lys til, at Hovedstadens Letbane kan bede de fem vindende entreprenører om at gå i gang med arbejdet.

    Baggrunden for den endelige godkendelse er den principaftale, som de 13 ejere indgik i juni 2013.

    På den baggrund vedtog Folketinget – med opbakning fra alle Folketingets partier – i februar 2014 Lov om letbane på Ring 3. Loven er en projekterings- og selskabslov, der giver hjemmel til at stifte selskabet  Hovedstadens Letbane.

    Den 31. maj 2016 vedtog Folketinget anlægsloven for Hovedstadens Letbane.

     

  • Hvorfor en letbane - og ikke fx metro eller S-tog?
    Svar

    Parterne har vurderet, at en letbane vil være en god og prismæssigt fornuftig løsning i Ring 3-korridoren.

    En letbane kan køre både i sit eget spor, et såkaldt tracé, og blandet med den øvrige trafik, og det giver en række fordele i forhold til anlæg og drift af letbanen.

    Til sammenligning skal en metro etableres i en tunnel under jorden eller på en højbane, hvilket er en forholdsmæssigt dyr løsning i forhold til det forventede antal passagerer.

    Det samme gælder for S-tog. En S-bane forudsætter, at der etableres enten tunnel eller højbane ved alle kryds.

  • Hvilke tog kommer til at køre på letbanen?
    Svar

    Vinderne af kontrakten på transportdelen (tog og jernbane) blev Siemens og Aarsleff Rail.

    Siemens leverer 27 tog af mærket Avenio, som i dag kører i Haag og München.

    Hvert tog består af fire vogne og har plads til ca. 260 passagerer. De nye letbanetog bliver ca. 2,65 meter brede, ca. 37 meter lange og 3,5 meter høje. Togene kan køre 80 km/t, men vil i praksis køre højst 70 km/t på strækningen mellem Lyngby og Ishøj.

    Letbanetoget forsynes med strøm via en køreledning, og toget vil for det meste køre i sit eget spor, et såkaldt tracé. I vejkryds og enkelte andre steder kommer det til at køre blandet med den øvrige trafik.

    Et letbanetog kan dreje skarpere, bremse hurtigere og håndtere større hældninger end et almindeligt tog. Derfor egner det sig godt til at køre i byområder.

    Hvert tog er indrettet med mindst ét flexområde med plads til kørestole, barnevogne og cykler. Det er dog op til ejerkredsen at beslutte, hvordan de må benyttes af passagererne, når letbanen går i drift.

    Læs mere om letbanens tog her. 

  • Hvor tit kommer letbanen til at køre?
    Svar

    Det forventes, at letbanen kommer til at køre hvert 5. minut i hver retning i hverdagenes dagtimer og hvert 10. minut om aftenen og i weekender.

  • Kan man have cykler med i letbanetoget?
    Svar

    Hvert tog er indrettet med mindst et flexområde med plads til kørestole, barnevogne og cykler. Det er dog op til ejerkredsen at beslutte, hvordan de må benyttes af passagererne, når letbanen går i drift.

Linjeføring og stationer
  • Hvordan er linjeføringen og stationerne fastlagt?
    Svar

    Linjeføring og stationsplacering er drøftet og fastlagt i de enkelte kommunalbestyrelser i løbet af foråret 2012 under følgende fælles målsætninger:

    • Letbanen skal fremme den kollektive trafik på tværs af S-togslinjerne
    • Letbanen skal fremme byudviklingen
    • Letbanen skal anlægges inden for den fastlagte økonomiske ramme

    Derudover besluttede parterne en række supplerende principper om anvendelse af standardmateriel, størst mulig integration med trafikknudepunkter og en bane (tracé), der så vidt muligt reserveres til letbanen.

  • Hvor kommer letbanen til at holde?
    Svar

    Linjeføringen er fastlagt i et samarbejde mellem staten, Region Hovedstaden og de 11 kommuner, der står bag letbanen. Den planlagte strækning bliver ca. 28 km lang og får 29 stationer undervejs.

    Se et kort over letbanens rute og stationer

  • Hvordan bliver linjeføringen ved DTU?
    Svar

    Det er besluttet at lade letbanen køre ind på DTU's campus, med stationerne Akademivej Vest, Anker Engelunds Vej og Rævehøjvej. Ruten er et alternativ til den oprindelige linjeføring og koster ca. 100 mio. kr. ekstra. Det forventes at give 1.200-1.300 flere påstigere i døgnet end hovedlinjeføringen.

Organisation og økonomi
  • Hvad kommer letbanen til at koste?
    Svar

    Den samlede økonomi for letbanen holder sig inden for det budget, som fremgår af anlægsloven på godt 6,2 mia.kr. (2017-priser), og inkluderer en tilstrækkelig reserve på godt 1 mia. kr. 

    Læs mere om resultatet af udbuddet og økonomien for Hovedstadens Letbane her.

    Anlægsudgifterne er fordelt således, at staten betaler 40 pct., Region Hovedstaden betaler 26 pct., og de 11 kommuner til sammen betaler 34 pct. Når letbanen går i drift, fordeles udgifterne, så regionen betaler 43 pct., og kommunerne betaler 57 pct. af omkostningerne. Alle tre parter – staten, regionen og kommunerne – har afsat reserver svarende til 30 pct. af basisoverslaget.

    Fordelingsnøglen er fundet ud fra befolkningstal, antallet af stationer i hver kommune og den potentielle byvækst.

    Kommune

    Andel af anlægsudgifterne

    Lyngby-Taarbæk Kommune 

    7,48 %

    Gladsaxe Kommune

    7,51 %

    Herlev Kommune

    4,01 %

    Rødovre Kommune

    1,19 %

    Glostrup Kommune

    4,28 %

    Albertslund Kommune

    1,94 %

    Brøndby Kommune

    2,48 %

    Høje-Taastrup Kommune

    0,51 %

    Hvidovre Kommune

    0,54 %

    Vallensbæk Kommune

    1,87 %

    Ishøj Kommune

    2,18 %

    I alt

    34 %

    Hovedstadens Letbane får passagerindtægter, når banen åbner i andet halvår 2024. Selskabets regnskaber vil derfor udvise et underskud i årene frem mod åbningen, mens der foretages meget store investeringer i anlægget af letbanen. Herefter vil driften give et mindre overskud. Denne praksis med finansiering baseret på fremtidige driftsindtægter kendes fra andre store infrastrukturprojekter som eksempelvis metroen og Storebæltsbroen.

    Letbanen forventes at få 13-14 mio. passagerer om året.

  • Hvem skal eje letbanen, når den er færdig?
    Svar

    Det er selskabet Hovedstadens Letbane, som ejer letbanen, når den er færdig. Dog vil staten til den tid træde ud af interessentskabet, da staten har valgt ikke at indgå i driften af letbaner.  Det vil sige, at de 11 kommuner og Region Hovedstaden vil eje den.

  • Hvem står bag projektet?
    Svar

    Staten, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Vallensbæk Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Ishøj Kommune har indgået principaftalen om anlæg og drift af en letbane langs Ring 3.

    Der er oprettet et selskab, Hovedstadens Letbane I/S, som skal bygge og drive letbanen. Selskabet har fysisk sekretariat hos Metroselskabet I/S og deler medarbejdere og direktør, Henrik Plougmann Olsen.

  • Hvordan fungerer samarbejdet mellem de mange parter?
    Svar

    De 11 kommuner, Region Hovedstaden og staten ved Transport- Bygnings- og Boligministeriet er alle repræsenterede i Hovedstadens Letbanes bestyrelse.

    Bestyrelsen mødes seks gange årligt. Derudover afholdes der fire kvartalsmøder, heraf ét interessentskabsmøde, med bred deltagelse af interessenter fra hele ejerkredsen.

    Kommunerne har nedsat et forum for borgmestrene, Borgmesterforum, hvor de drøfter og fastlægger kommunernes holdning til de aktuelle emner.

    Hovedstatens Letbane deler organisation med Metroselskabet I/S og har samme administrerende direktør, Henrik Plougmann Olsen.

  • Hvorfor bruge så mange penge på en letbane?
    Svar

    Kort sagt, fordi det virker: Letbanen er et af midlerne til at fremme mobiliteten i hovedstadsområdet. Det er vigtigt med en effektiv kollektiv trafik, der går på tværs af det, vi kalder S-togsfingrene. Samtidig er velfungerende offentlig transport en forudsætning for udviklingen i kommunerne langs letbanen.

  • Hvordan har man fundet frem til, hvad de forskellige parter skal betale?
    Svar

    Fordelingsnøglen er fundet ved forhandling mellem parterne, dvs. staten, regionen og de 11 kommuner.

    Fordelingsnøglen er forhandlet på baggrund af befolkningstallet, antallet af stationer i hver kommune og den potentielle byvækst.

Processen
  • Hvornår kan jeg køre en tur med letbanen?
    Svar

    Letbanen forventes at rulle ud på sin første tur i andet halvår 2024. 

  • Hvor langt er man kommet i processen?
    Svar

    Ejerne godkendte endeligt projektet og underskrev kontrakter med de vindende entreprenører i marts 2018. Det betyder, at ledningsomlægningerne og anlægsarbejdet kan gå i gang. Letbanen forventes at køre sin første tur i andet halvår 2024.

     

  • Hvornår inddrages borgerne?
    Svar

    Der har været to offentlige høringsrunder, hvor borgerne har haft mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag til projektet.

    Den forudgående høring fandt sted i 2014, og den anden høring var omkring VVM-redegørelsen i 2015. Der blev holdt en række borgermøder i forbindelse med VVM’en, og flere af ønskerne i processen blev imødekommet, herunder en ændret linjeføring i Ishøj og Lyngby-Taarbæk Kommune.

  • Hvornår begynder byggeriet?
    Svar

    Der blev indgået kontrakter med de vindende entreprenører i marts 2018. Det betyder, at forberedelserne til selve anlægsarbejdet med ekspropriationer, ledningsomlægninger og etablering af arbejdsarealer går i gang i løbet af 2018. Selve anlægsarbejdet med letbanen forventes at gå i gang i 2019.

  • Er der stadig mulighed for at stoppe projektet helt?
    Svar

    En enkelt part alene kan ikke stoppe projektet, men man kan fremsætte et sådant forslag for bestyrelsen, som kan løfte det videre til interessentskabet. Her er der krav om enighed mellem interessenterne.

  • Hvilke gener kan man forvente?
    Svar

    Ligesom i alle andre anlægsarbejder vil der være gener ved at anlægge en letbane, og disse påvirkninger – herunder støjniveauet – er kortlagt og fremlagt i VVM-redegørelsen. Det samme er effekten af forskellige støjreducerende tiltag.

    Generelt viser erfaringerne fra andre lande, at moderne letbanetog er langt mere støjsvage end gammeldags sporvogne og den øvrige trafik. De tog, der kommer til at køre på Hovedstadens Letbane, er af samme type, som dem der i dag kører i Haag og München. 

  • Skal letbanen indhegnes?
    Svar

    En afskærmning af letbanen vil mange steder blive nødvendig for at undgå unødig og farligt ophold på letbanesporet.

    Det er endnu ikke besluttet, hvor meget og på hvilke strækninger det bliver nødvendigt. Dette belyses nærmere i den kommende detaljering af projektet.

Miljø og ekspropriationer
  • Hvad er en VVM-redegørelse?
    Svar

    VVM står for ”vurdering af virkninger på miljøet”. VVM-redegørelsen undersøger en lang række emner, der forholder sig til letbanens påvirkning af de områder, den kører igennem. Redegørelsen forholder sig både til miljøpåvirkningerne under byggeriet af letbanen, og når letbanen går i drift.

    En VVM-redegørelse skal give tilstrækkelig viden til, at borgere og politikere kan vurdere projektets påvirkninger på mennesker, natur og miljø og sammenlignelige alternativer. VVM-undersøgelsen skal desuden sikre, at letbanen bliver bedst muligt tilpasset de omgivelser, den skal bygges i, så miljøet ikke påvirkes unødigt.

  • Hvem er ansvarlig for VVM'en?
    Svar

    Transport- og Bygningsministeriet er myndighed på VVM-redegørelsen. Redegørelsen for Hovedstadens Letbane var i offentlig høring i 2015.

    Efter høringsperioden blev der lavet et sammenfattende notat, som samlede de indsigelser og eventuelle ændringer, som høringen medførte. Den samlede VVM-redegørelse indgik som en del af anlægsloven, som blev vedtaget i 2016.

  • Kommer der ekspropriationer?
    Svar

    Den 28 km lange letbanestrækning berører en lang række ejendomme og arealer, eksempelvis bygninger, haver, grønne områder og parkeringspladser. For at skabe den nødvendige plads til letbanen bliver nogle af disse ejendomme og arealer erhvervet via ekspropriationer. Der bliver kun eksproprieret det, der er nødvendigt for at anlægge letbanen.

  • Hvad indebærer ekspropriationer?
    Svar

    Ekspropriation indebærer, at en grundejer skal afgive hele eller dele af sin ejendom – midlertidigt i anlægsperioden eller permanent i driftsperioden – mod fuldstændig erstatning.
    Ekspropriation kan også indebære, at der bliver lagt begrænsninger på udnyttelsen af en ejendom. Dette modtager man som grundejer også fuldstændig erstatning for.

  • Hvad er tidsplanen for ekspropriationer?
    Svar

    Grundejere, som bliver berørte af byggeriet, vil blive kontaktet i god tid inden ekspropriationerne. Efter anlægslovens vedtagelse i maj 2016 er møderne med grundejere langs letbanen begyndt. 

Anlæg og udbud
  • Vil kontrakten med entreprenøren indeholde en klausul om lærlingepladser?
    Svar

    Ja. Kontrakterne med de vindende entreprenører indeholder sociale klausuler i forbindelse med anlægsarbejdet, herunder også klausuler om lærlingepladser.

     

  • Hvordan vil man sikre danske løn- og arbejdsvilkår?
    Svar

    Krav på linje med lokale løn- og arbejdsvilkår vil være en del af kontrakten.

  • Vil det være udenlandske entreprenører, der skal stå for at anlægge letbanen?
    Svar

    Letbanen skal anlægges af de danske entreprenører Aarsleff, CG Jensen og M.J. Eriksson. Transportsystemet (tog og jernbaneinfrastruktur) leveres af Siemens og Aarsleff Rail, og drift og vedligehold skal varetages af Metro Service.

    Anlæg af letbanen blev udbudt i forskellige strækningspakker mellem Ishøj i syd og Lyngby i nord. Kortet her viser, hvor på strækningen anlægsentreprenørerne skal bygge letbane.

Trafiksituationen
  • Hvor kan jeg se, om trafikken bliver påvirket?
    Svar

    Så snart der bliver påvirkninger af trafikken, vil der komme information her på hjemmesiden.

    Nu og her kan du holde dig opdateret på Vejdirektoratets hjemmeside

  • Hvad betyder letbanen for biltrafikken?
    Svar

    Som udgangspunkt forudsættes det, at antallet af kørespor til biltrafikken i videst muligt omfang opretholdes på det nuværende niveau.

    Enkelte steder på strækningen bliver det dog nødvendigt at indsnævre køresporene og dermed sætte hastigheden for bilerne ned.

    Det er uundgåeligt, at etableringen af letbanen reducerer fremkommeligheden for de øvrige trafikanter, og at dette nogle steder vil afstedkomme kødannelse og forsinkelser for bilisterne. Dette gælder især, fordi biltrafikken under alle omstændigheder forventes at stige i de kommende år, således at fremkommeligheden på Ring 3 allerede af den grund vil blive reduceret i forhold til dagens situation.

    Der arbejdes derfor videre med at finde en model, som mindsker generne for de øvrige trafikanter mest muligt og samtidig sikrer tilstrækkelig robusthed og dermed en pålidelig drift af letbanen.

    Under anlægget af letbanen vil der være gener for den øvrige trafik på Ring 3. Dette er uddybet i VVM-redegørelsen.

  • Hvorfor er det nødvendigt med en opgradering af den kollektive trafik i Ring 3?
    Svar

    Den tværgående trafik i hovedstadsområdet vokser hurtigere end trafikken ind og ud af byen. I perioden fra 1995 til 2005 er den tværgående trafik i Region Hovedstaden eksempelvis steget med 40 pct. Næsten en tredjedel af trafikken på Ring 3 er gennemgående trafik.

    Den kollektive trafik har en relativ lav markedsandel af den tværgående trafik sammenlignet med trafikken ind og ud af byen, og det er besværligt at rejse på tværs af S-togsnettet. Derfor giver det rigtig god mening at opgradere den kollektive trafik på tværs af byen, eksempelvis i form af letbanen på Ring 3.

  • Hvorfor ikke en busløsning?
    Svar

    En busløsning med eksempelvis særlige busbaner og prioritering kan meget af det samme som en letbane. En letbane vurderes dog at kunne tiltrække flere passagerer end en bus (herunder også tidligere bilister). Det skyldes bl.a., at en letbane opfattes som en mere komfortabel løsning. 

    Derudover kan en letbane have en højere driftsstabilitet end en bus, da busserne kan komme til at køre mere i blandet trafik. Letbanen har også en større kapacitet end en bus, idet ét letbanetog kan rumme det samme antal passagerer som tre-fire bybusser.

    Endelig åbner letbanen op for, at kommunerne kan udnytte pladserne omkring de kommende stationer på nye måder til at skabe byvækst. Det er en væsentlig årsag til, at kommunerne finder en letbane attraktiv sammenlignet med en busløsning.

  • Hvad betyder letbanen for cykeltrafikken?
    Svar

    Det skal være sikkert at færdes som cyklist side om side med letbanen. Samspillet mellem letbanen og cykeltrafikken belyses nærmere i VVM-redegørelsen og dispositionsforslaget.

  • Hvad sker der med bustrafikken, når letbanen åbner?
    Svar

    Busbetjeningen vil skulle tilpasses letbanen, så samspillet mellem bus, tog og letbane kommer til at fungere bedst muligt.

    De regionale buslinjer, der i dag kører fuldstændigt parallelt med letbanen, vil blive nedlagt.

    Det er ved at blive belyst, hvordan man kan optimere letbanens forbindelser til den øvrige kollektive transport, herunder busser.

  • Er der tænkt på sikkerheden?
    Svar

    Letbanen skal – som andre baneanlæg – sikkerhedsgodkendes efter nationale og internationale regler.

    Da letbanen er en ny transportform i Danmark, vil sikkerhed være et centralt tværgående tema i det videre arbejde.

Byudvikling
  • Hvor mange nye jobs forventes letbanen at skabe?
    Svar

    Det vurderes, at letbanen kan være med til at generere op mod 36.500 nye arbejdspladser og op mod 32.000 nye indbyggere frem mod 2032.

    Hertil kommer direkte og afledte job i anlægsperioden svarende til ca. 7.000 årsværk samt 240 nye permanente job, når letbanen kører.

  • Hvordan skal letbanen skabe vækst i de enkelte kommuner?
    Svar

    Kommunerne får mulighed for at udnytte pladserne omkring de kommende stationer på en ny måde – med flere bygninger og en mere intensiv anvendelse af området, så der skabes et sammenhængende bymiljø.

    Derudover viser udenlandske erfaringer, at letbaner tiltrækker private investeringer, fordi mange virksomheder og borgere ønsker at lokalisere sig i nærheden af vedvarende og effektiv kollektiv transport.