Ishøj Kommune

Ishøj By I Ishøj kommer der to letbanestationer. Letbanen får endestation på Ishøj Station, hvor man kan skifte til S-tog.

Anlægsarbejde i Ishøj

Her har vi samlet et generelt overblik over de anlægsarbejder, som er i gang i Ishøj. På kortet kan du se de aktiviteter, som er en del af letbane-projektet, men andre bygherrer kan være i gang med aktiviteter, som ikke direkte er en del af letbane-projektet, men som alligevel påvirker omgivelserne. Det kan f.eks. være ledningsomlægninger eller andre supplerende aktiviteter, som skal gøre klar til letbanebyggeriet.

Her kan du finde information om, hvor vi arbejder med letbanen i Ishøj Kommune. Klik på kortet og læs mere.

Linjeføring

Linjeføringen i Ishøj

  • Stationer i Ishøj Kommune
  • Ishøj
  • Ishøj Strand
    ARKEN

 

 

Linjeføring i Ishøj Kommune

Vejtegninger

Vejtegninger Ishøj

I linket til højre kan du se et kort over letbanen i Ishøj Kommune. Vejtegningerne, også kaldet funktionsplaner, viser letbanens linjeføring og fremtidig udformning af vejanlægget langs letbanen, som er sendt i udbud.

Planerne viser placeringen af letbanens spor og stationsplaceringer samt fortov, cykelstier, kørebaner, rabatarealer, broer, konstruktioner og lign. Mulige arbejdsarealer og arbejdspladser er ikke tegnet med, da de ikke ligger fast endnu.

Der kan desuden forekomme mindre ændringer, når de vindende entreprenører fastlægger de endelige detaljer i projektet.

Hvis du tror, at du bliver berørt af letbaneprojektet, kan du kontakte Hovedstadens Letbane på tlf. 7242 4500 eller info@dinletbane.dk.

Aktuelt fra Ishøj

2015 / 2025

Letbanen får endestation og omstigning til S-tog på Ishøj Station.

Borgmester Ole Bjørstorp (A):

"Ishøj Station er med sine 10.000 omstigninger per dag en af de mest benyttede stationer på s-togsnettet. Derfor er den en vigtig station i den nye kollektive trafikforbindelse, der også bliver vigtig for hele Ishøj. Letbanen vil kæde Ishøj bedre sammen med resten af hovedstads-området, så vi undgår at havne som et udkantsområde. Vi får en direkte kollektiv forbindelse til de nordlige kommuner, og på den måde vil letbanen binde mennesker, arbejdspladser, kul-tur- og naturoplevelser sammen på en hurtig, effektiv og miljørigtig måde. Hovedstadens let-bane er afgørende for, om vi kan skabe byudvikling, vækst og nye arbejdspladser i vores kommune."

 

Ishøj Kommunes hjemmeside

Vis os, hvad der sker langs letbanen

Tag et billede af livet langs letbanen og brug #langsletbanen.

Se flere billeder på Instagram

Spørg endelig!

Vi svarer gerne på dine spørgsmål, uanset hvad det drejer sig om.

Bliv hørt